
Ny spiller kom i gang med at spille bridge online
Ny spiller kom i gang med at spille bridge online – nemt, trygt og i dit eget tempo.
OBS: Du kan ikke spille fra en Smartphone, kun tablet eller pc.
I denne vejledning hjælper vi dig trin for trin, så du hurtigt kan sætte dig ved bordet og blive en del af fællesskabet.
Uanset om du er ny i bridge, eller bare ny i det digitale, guider vi dig hele vejen: fra test af kamera og lyd til valg af browser og login på RealBridge.
Det kræver ikke andet end lidt nysgerrighed og en stabil internetforbindelse – resten hjælper vi dig med.
Du skal spille fra din pc eller tablet, en smartphone understøttes ikke….
Nedenstående er et billede af hvordan platformen ser ud.
OBS til dig, der læser på mobil:
Hvis du læser denne vejledning på din mobiltelefon, så klik først på det trin, du vil læse.
Når du har klikket, skal du blot scrolle lidt ned – så kommer vejledningen automatisk frem for det trin du har valgt.
Du klikker bare på de forskellige trin og scroller lidt ned for at se indhold.
OBS til dig, der læser på pc eller tablet:
Klik på de forskellige trin i venstre side for at læse vejledningen.
Når du klikker på et trin, vises indholdet automatisk til højre – du behøver ikke scrolle.
Ny spiller kom i gang med at spille bridge online
Cyberbridge bruger en platform som hedder Realbridge når du spiller bridge online. Vi har lavet denne vejledning til dig.
Trin 1 - Test kamera og lyd
Trin 2 - Tilmelding til turnering
Trin 3 - Login procedure
Trin 4 - Meld og spil
Trin 5- Onlinebridge spillerguide

Test kamera og lyd – Obs kun til Pc og tablet brugere
Før du sætter dig ved bordet, skal du sikre dig, at både kamera og mikrofon virker.
Hos CyberBridge spiller vi med både lyd og billede, så vi kan se og høre hinanden – præcis som i en rigtig klub.
Cyberbridge har udviklet et værktøj så du kan teste kamera og lyd, inden du sætter dig ved bordet.
Når du klikker på test-knappen, kan du:
-
Se om dit kamera fungerer
-
Kontrollere, at din mikrofon opfanger lyd
-
Sikre dig, at du kan høre de andre spillere
🔧 Hvis noget ikke virker, så prøv først at genstarte din browser (vi anbefaler Chrome eller Edge).
Du kan også tjekke, om din browser har adgang til kamera og mikrofon via indstillingerne.
📌 Vigtigt: Hos Cyberbridge kræver vi, at kamera og lyd er aktiveret.

Ny online spiller På cyberbridge?
Du kommer til klubbens turneringer på Realbridge ved at trykke på nedenstående knap “link til tilmeldingsmodul” der fører til klubbens tilmeldingsmodul på mbridge. Derefter vil du se en liste over ugens turneringer med links til de turneringer der planlagt i ugen. Tryk på LOGIN knappen for at gå til den turnering du ønsker vil deltage i.

Realbridge Login procedure
Dette fører dig til Realbridge login proceduren. Det er vigtigt at du i ID feltet indtaster dit DBF medlemsnummer korrekt. Hvis du taster forkert kontakt turneringslederen. Den llille afkrydsnings boks “UI med høj kontrast” kan med fordel tikkes af hvis du er farveblind.
🔗 Se video fra Danmarks Bridgeforbund (Du behøver ikke et e-mail link)

Meld og spil under online bridge turneringen
Når du sidder ved bridgebordet, får du automatisk kort, og det er markeret med en gul linje, hvem der har tur.
Danmarks Bridgeforbund har lavet en video, som du kan se ved at klikke på knappen “Sådan melder og spiller du”.

Onlinebridge Spilleguide
CyberBridge afholder alle sine turneringer på platformen RealBridge.
Klik på knappen “Onlinebridge spilleguide” herunder – så bliver du ført til en ny side.
Her kan du i øverste venstre hjørne klikke på knappen “Topics below”, hvor du finder en detaljeret vejledning i, hvordan du bruger platformen og dens funktioner.
Ny spiller kom i gang - kalender for online bridge turneringer
Hos Cyberbridge kan du spille bridge næsten hver dag – og du vælger selv, hvornår du vil være med.
Vores turneringer er åbne for både nye og erfarne spillere, og du behøver ikke kende nogen på forhånd.
Klik herunder for at se vores kalender og finde den dag, der passer dig:
Vores ofte stillede spørgsmål
Har du disse spørgsmål?
Hvordan fungerer handicap reguleringen i Realbridge turneringer?
Svar: Handicap beregning og tildeling af bronzepoint foretages af DBf, som dagligt modtager en fil fra Realbridge med samtlige turneringer afholdt i Danmark og derefter posterer mesterpoint og handicap.
Hvorfor er er der forsinkelse på beregningen af handicap og mesterpoint?
Svar: Filen med resultaterne afsendes normalt fra Realbridge med en dags forsinkelse. Normalt vil handicap og mesterpoints være på plads dagen efter kl. 12. Der kan dog sjældne gange være forsinkelser både hos RealBridge og hos DBf, så man kan risikere at skulle vente 72 timer på handicap og mesterpoint.
Jeg har spillet på RealBridge og mener ikke jeg har fået mine MP+HAC. Hvad gør jeg?
Svar: Vent ca. 72 timer. Derefter check om turneringen er registreret her: https://medlemmer.bridge.dk/HACKlub.php?KlubNr=8800
Hvis turneringen er synlig, men du ikke er med, er der formentlig indtastet forkert medlemsnummer. Send en mail til br***********@****ge.dk med medlemsnummer + dato + turneringsnavn, så tilføjer DBf dig til turneringen.
Hvis turneringen slet ikke er synlig overhovedet, er der noget galt. Send en mail til bestyrelsen med dato + turneringsnavn, så kontakter vi DBf.
Hvorfor bliver nogle turneringer ikke lukket umidelbart after afslutningen, og hvad har det af konsekvenser.
Svar: I nogle tilfælde kan det være fordi der er indgivet en anke over en turneringsleders kendelse. Turneringen vil i så fald være åben indtil ankenævnet har behandlet sagen. (se klubregler). I andre tilfælde kan det være fordi vi forsøger at få afklaret identiteten af ukendte spillere. Vi kan holde turneringen åben i ca. 24 timer indtil Realbridge sender resultatet til DBf.
Hvilken rolle har klubben i handicap beregningerne?
Svar: Når vi har lukket en turnering er den videre behandling uden for vores kontrol. Før vi lukker turneringen er der mulighed for at foretage resultat justering baseret på TL afgørelser. Vi kan også rette forkert indtastede spiller navne og DBf medlemsnumre indtil turneringen er lukket.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg har tastet et forket medlemsnummer ind da jeg loggede på turneringen?
Svar: Tilkald TL og forklar situationen.
Hvad sker der hvis jeg undlader medlemsnummeret eller skriver 0 i feltet?
Svar: Spillere uden medlemsnummer vil blive registreret som “ukendt” og få tilkendt et handicap lig med gennemsnittet af deltagernes handicap. Der skal være 80% kendte spillere i en turnering, før turneringen kan handicap beregnes af DBf. Vores turneringsledere vil for så vidt muligt forsøge at afklare ukendte spilleres identitet for at sikre en fair handicap regulering.
Hvordan beregnes handicap resultatet i Monrad turneringer?
Svar: Monrad turneringer beregnes handicap ud fra de spillere man har mødt i turneringen.
Hvad er en åben turnering?
Svar: En åben turnering annonceres, så alle kan deltage.
Hvad får jeg ud af et medlemskab?
Svar: Som medlem bliver du en del af en aktiv forening, som er medlem af Danmarks Bridge Forbund. Cyberbridge drives af og for medlemmerne. Dit medlemskab giver dig:
✅ Gratis spil på din klubaften – Den ugedag (tirsdag eller fredag) , du har valgt som din faste spilledag, spiller du uden ekstra omkostninger.
✅ Fordelagtige priser ved åbne huse– Ved åbne turneringer betaler medlemmer typisk kun 10 kr., mens gæster betaler 20 kr.
✅ Et stærkt fællesskab – Du bliver en del af et socialt og engageret bridgefællesskab med spændende turneringer og klubaktiviteter.
Vil du vide mere? Kom forbi en klubaften eller kontakt os! 🎉
Er der kun drop in turneringer?
Svar: Nej, der spilles også en turnering over 3 aftener om tirsdagen. Derudover vil der i foråret forsøges en holdkamp og det årlige klubmesterskab.
Hvad går klubbens kontingent til?
Svar: Kontingentet dækker udgifterne til DBf medlemskab og dækker udgifterne til afholdelse af en klubaften gennem sæsonen. Øvrige arrangementer finansieres ved deltager betaling, som dækker udgifterne til Realbridge og DBfs bordafgift. Derudover dækker kontingentet omkostningerne ved undervisning, markedsføring, hjemmesiden og tilmeldingssystemet (mbridge).
Får bestyrelsen og turneringslederne betaling for deres arbejde?
Svar: Nej, alle udfører frivilligt arbejde uden betaling eller andre goder.
Har du andre spørgsmål?
Fandt du ikke svar på dit spørgsmål i vores ofte stillede spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at sende os en besked.
Udfyld formularen nedenfor med dit fornavn, efternavn og e-mail.
Skriv derefter et emne og din besked – og klik på “Indsend besked”.