Referat fra bestyrelsesmøde 29. oktober 2026 – CyberBridge
Dato: 29. oktober 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Claus Jensen, Preben Thaarup og Monnieh Petersen.
Afbud: Henrik Aarøe og Lars Ulrich Henriksen.
Sammenfatning
Mødet omhandlede interaktiv bridgeundervisning til Bridge med Ole samt nyhedsbreve og information til medlemmerne, herunder tirsdagens resumé. CyberBridge forventer et overskud på omkring 10.000 kr., som bestyrelsen besluttede at bruge på præmier. Præmier uddeles til klubmesterskab, holdturnering og julehandicap turneringerne. Præmiefordelingen blev fastlag. Processen med at få formand og kasserer registreret i banken er fortsat i gang.
Indhold
1. Godkendelse af referat
Referatet fra sidste bestyrelsesmøde blev godkendt.
2. Interaktiv bridgeundervisning
Det interaktive undervisningsmateriale bruges i forbindelse med Bridge med Ole.
3. Nyhedsbreve og medlemsinformation
Bestyrelsen drøftede nyhedsbreve og information til medlemmerne, herunder tirsdagens resumé.
4. Økonomi
CyberBridge forventer et overskud på omkring 10.000 kr. Bestyrelsen besluttede at bruge overskuddet på præmier.
5. Præmier
Førstepræmien er 300 kr., andenpræmien 200 kr. og tredjepræmien 100 kr. Derudover gives 100 kr. for bedste handicap uden for præmierækken. Der uddeles også præmier i holdturneringen.
6. Registrering i banken
Processen med at få formand og kasserer registreret i banken er fortsat i gang.
7. Næste bestyrelsesmøde
Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 10. december 2026 kl. 10:00.
CyberBridge referat 14. september (28.september) 2026
Dato: 14. september 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Lars Ulrich Henriksen, Monnieh Petersen
Afbud: Lars Ulrich Henriksen 28. september k. 10:00
Sammenfatning
Mødet omhandlede blandt andet økonomi og medlemsadministration, kommende turneringer samt fortsat udvikling af CyberBridges aktiviteter. Den nye automatiske betalingsløsning har gjort medlemsadministrationen væsentligt lettere, og fra næste regnskabsår implementeres Dinero som centralt regnskabsprogram.
Der blev desuden lagt planer for juleturnering, kvalifikation til klubmesterskab, holdturnering og den årlige guldturnering. Mentorordningen for fortsættere fungerer godt, og der arbejdes videre med opdeling i to rækker på udvalgte spilledage.
Indhold
- Referat fra sidste bestyrelsesmøde er godkendt.
- Den automatiske betalingsløsning har gjort administrationen af ind- og udmeldinger væsentligt lettere. Medlemsadministrationen er nu automatiseret, og løsningen fungerer som ønsket.
- Budgettet er gennemgået og ser fint ud. CyberBridge har aktuelt et overskud på 6.323 kr.
- Fra næste regnskabsår implementeres Dinero som centralt regnskabsprogram. Johan hjælper Claus med overgangen og opsætningen.
- Turneringer med præmier:
- Når der spilles om præmier, hæves gæstebetalingen til 50 kr.
- Juleturneringen starter lørdag den 19. december.
- Hvis deltagerantallet tillader det, spilles der i to rækker med en 25+ række og præmier i begge rækker.
- Der gives 300 kr. til vinderparret, 200 kr. til bedste handicapforbedring og 100 kr. til næstbedste handicapforbedring.
- Hvis der kun spilles i én række, gives der præmie til vinderparret samt bedste og næstbedste handicapforbedring.
- Kvalifikationen til klubmesterskabet er på plads. Der spilles fem søndage fra 18. oktober kl. 19:00 til 15. november.
- Man skal deltage minimum 3 ud af de 5 søndage for at kvalificere sig.
- Spillerne kvalificerer sig til enten A- eller B-rækken.
- Klubmesterskabet er kun for medlemmer af CyberBridge.
- Opførsel ved bridgebordet blev drøftet. Det er et vigtigt fokusområde, særligt i forhold til nye medlemmer, som skal have en god oplevelse, når de begynder at spille i CyberBridge. Dårlig opførsel over for nye eller øvrige spillere accepteres ikke.
- Der afholdes holdturnering to fredage i træk, 23. og 30. oktober, med fri holddannelse.
- Tilmelding sendes ud.
- Hvert hold har en holdkaptajn, som står for holdet og sørger for deltagerne.
- Tiltaget er inspireret af et forslag fra et medlem.
- CyberBridge ønsker at afholde en årlig guldturnering i maj. Datoen skal afstemmes med DBF.
- Status på mentorturneringen er meget positiv. Ordningen fungerer godt, og fortsætterne udvikler sig markant. Der er stor opbakning fra mentorerne, som møder stabilt op hver søndag og hjælper de nye spillere.
- Fra onsdag den 7. oktober forsøges der med opdeling i to rækker om onsdagen. Foruden fredag forsøges med opdeling i to rækker også om onsdagen startende fra 7.okt. For at deltage i A-rækken skal parrets gennemsnitlige handicap være max 25. For at spille i B-rækken skal parrets gennemsnitlige handicap være 25+.
- Det kræver minimum 12 borde i alt.
- Der skal være minimum 6 borde i hver række.
- På disse spilledage skal deltagerne være til stede senest 10 minutter før turneringsstart.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 29. oktober 2026 kl. 10:00.
Referat fra bestyrelsesmøde 5. august 2026 – CyberBridge
Dato: 5. august 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Claus Jensen, Preben Thaarup, Lars Ulrich Henriksen, Monnieh Petersen
Afbud: Henrik Aarøe
Sammenfatning
Mødet omhandlede blandt andet erfaringerne fra Bridgefestivalen, automatisering af medlemsbetaling, annoncering og den fortsatte udvikling af CyberBridge. Der blev desuden truffet beslutninger om turneringsafvikling, henvisningsbonus, økonomisystem og kontingent for bestyrelsesmedlemmer.
CyberBridge fortsætter samtidig arbejdet med at tiltrække og fastholde nye spillere. I september starter både fortsætterhold og nyt begynderhold, og fortsætterholdet kombineres med en mentorordning, der skal gøre nye spillere fortrolige med RealBridge og hjælpe dem videre til almindelige turneringer i CyberBridge.
Indhold
- Referat fra sidste bestyrelsesmøde er godkendt.
- Fællesspisningen under Bridgefestivalen var en succes.
- CyberBridge får et officielt telefonnummer: 69 17 07 30.
- CyberBridge automatiserer medlemskaberne med automatisk betaling.
- Der afsættes et annoncebudget på 1.500 kr. om måneden.
- Der har været debat om alertering af 2♣ oven på Stayman. Bestyrelsen har lyttet til medlemmernes tilbagemeldinger, på 2♣ oven på Stayman og vi går tilbage til den oprindelig alertering.
- 10-minutters-reglen fastholdes, når der spilles i 2 rækker. Turneringsansvarlig skal være til stede i lobbyen og sørge for, at de nødvendige borde bliver åbnet.
- Arbejdet med den automatiske betalingsløsning er færdiggjort, og alle medlemmer bliver fremover opkrævet via den nye betalingsløsning. Mail med opkrævning af kontingent udsendes fredag den 14. august.
- CyberBridges historie er blevet skrevet og får sin egen menu på hjemmesiden.
- Der indføres henvisningsbonus til medlemmer. Når et nyt medlem oplyser, at vedkommende er blevet henvist af et eksisterende medlem, modtager kassereren automatisk en e-mail, hvorefter bonus tildeles det eksisterende medlems spilkonto.
- Et flertal i bestyrelsen har besluttet, at bestyrelsens medlemmer får gratis kontingent.
- CyberBridge vokser, og der er derfor behov for et egentligt regnskabsprogram. Det undersøges, om CyberBridge fremover skal benytte Dinero eller e-conomic.
- CyberBridge starter både fortsætterhold og et nyt begynderhold i september.
- Fortsætterholdet gennemføres med en mentorordning. Hver søndag spilles 10 spil, som efterfølgende gennemgås. Formålet er at gøre de nye spillere fortrolige med RealBridge, så de efterfølgende kan begynde at spille i en B-række på lige fod med øvrige CyberBridge-spillere.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes mandag den 14. september 2026 kl. 10:00
Note: Alle punkter på mødet blev ikke behandlet så vi mødes igen mandag d. 28 september kl. 10:00
Referat fra bestyrelsesmøde 17. juni 2026 – Cyber Bridge
Dato: 17. juni 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Lars Ulrich Henriksen, Monnieh Petersen
Afbud: –
Sammenfatning
Mødet omhandlede evaluering af guldturneringen, planlægning af aktiviteter under Bridgefestivalen samt løbende drift af CyberBridge.
Der blev drøftet tekniske udfordringer med iPads, fremtidige muligheder for Kibitz-serveren samt initiativer til at hjælpe nye begyndere godt i gang i CyberBridge.
Bestyrelsen ønsker at undersøge muligheden for at gøre guldturneringen til en årligt tilbagevendende begivenhed.
Indhold
- Referat fra 18. maj 2026 er godkendt.
- Erfaringer fra guldturneringen:
Guldturneringen blev afviklet med stor succes. Deltagerne var tilfredse, og CyberBridge modtog mange positive tilbagemeldinger. Bestyrelsen ønsker at undersøge muligheden for at afholde en guldturnering som en årligt tilbagevendende begivenhed. - Opsamling på Bridgefestivalen:
Karina Grube og Morten Henningsen kontaktes vedrørende bestilling af vin, øl og vand. Kontakttelefon: 50508396. - Turneringsopsætning og daglig drift:
Der har været udfordringer med iPads, der fryser under spillet. Der er derfor udarbejdet en vejledning til håndtering af problemet. Turneringsansvarlige skal ved velkomsten orientere deltagerne om følgende procedure:- Klik på øjet og fjern videostream.
- Spillere med udfordringer gør det samme.
- Spilleren logger herefter ud til lobbyen og ind igen.
- Spillet fortsætter med video slukket mod de aktuelle modstandere.
- Video kan tændes igen ved næste modstandere.
- Debat omkring Kibitz-serveren:
Bestyrelsen drøfter, om Kibitz-serveren på sigt kan udbydes som erstatning for den tidligere uglefunktion. - Alert af almindelig Stayman skal ikke længere alerteres. Meldinger, som ikke er alerteret, må der ikke spørges til, før melderunden er afsluttet.
- Spil med begyndere:
Der arbejdes med et nyt initiativ, som skal hjælpe begyndere godt i gang i CyberBridge. Forslaget går ud på, at erfarne CyberBridge-spillere spiller sammen med en begynder, gennemgår spillene og hjælper den nye spiller med at lære platformen og spilformen at kende. - Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 5. august 2026 kl. 10:00.
Referat fra bestyrelsesmøde 18. maj 2026 – CyberBridgemaj 18, 2026 | Referater
Dato: 18. maj 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Monnieh Petersen
Afbud: Lars Ulrich Henriksen
Sammenfatning
Mødet omhandlede opfølgning på arrangementer i forbindelse med Bridgefestivalen samt ændringer i turneringsstrukturen.
Der blev besluttet at genindføre to rækker fredag aften grundet stor tilslutning, mens søndagsturneringen lukkes i sommerperioden og revurderes til den nye sæson.
Derudover blev ansvarsfordeling under Bridgefestivalen gennemgået.
Indhold
- Referat fra 27. april 2026 er godkendt.
- Opsamling på bestilling af mad, vin og vand. Preben kontakter Morten Henningsen vedrørende arrangementet.
- Fra næste uge spilles der i 2 rækker fredag aften grundet stor tilslutning.
- B-rækken bliver 25+.
- Turneringen gennemføres kun, hvis der er minimum 4 borde i B-rækken.
- Hvis der ikke er minimum 4 borde 10 minutter før start, lukkes B-rækken, og der spilles i én samlet række.
- Søndagsturneringen lukkes i sommerperioden og tages op til revision i den nye sæson. Der er forslag om at starte kl. 10:00 i den nye sæson.
- Henrik Aarøe og Hardy vil gerne drive CyberBridge, mens resten af bestyrelsen deltager i Bridgefestivalen.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag den 17. juni 2026 kl. 10:00.