Referat fra bestyrelsesmøde 10. februar 2026 – CyberBridge

Dato: 10. februar 2026 kl. 10:00
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Claus Jensen, Preben Thaarup, Anders Kirkhoff, Monnieh Petersen
Afbud: Henrik Aarøe

Sammenfatning

Mødet omhandlede godkendelse af seneste referat, ændringer i datagrundlag efter leverandørskifte samt afgrænsning mellem bestyrelsens og turneringsudvalgets ansvar.
Der blev truffet endelige beslutninger vedrørende Bridgefestival 2026, herunder krav om badge som betingelse for tilskud i forbindelse med Philipson Wine.

Indhold

  1. Referat fra 29. januar 2026 er godkendt.
  2. Deltagerstatistik er udgået efter skift af leverandør. Servicen kan ikke længere leveres, da arbejdsbyrden er blevet for stor.
  3. Debat omkring 2-spilsrunder tages videre i turneringsudvalget, da dette ikke er en bestyrelsesopgave.
  4. Sus Vangs forslag om en prøv-knap kan ikke lade sig gøre i CyberBridge-regi. Der kan i stedet laves links til Funbridge eller andre tilsvarende løsninger.
  5. Bridgefestival 2026:
    • Tilskud til Philipson Wine.
    • Badge er obligatorisk og skal bæres under Philipson Wine-arrangementet.
    • For at modtage tilskud skal deltageren bære det udleverede badge, under turneringen.
    • Tilskud på 200 kr. gives til deltagere, der har været medlem siden 1. september 2025.
    • Holdnavn skal starte med CyberBridge (fx CyberBridge – De røde knægte).
    • Fællesmiddag tirsdag aften, hvor CyberBridge er vært. Egenbetaling er 50 kr.
    • Egenbetalingen er indført, da erfaring viser, at mange udeblev ved gratis tilmelding.

Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag den 19. februar 2026 kl. 13:00.

    Referat fra bestyrelsesmøde 29. januar 2026 – CyberBridge

    Referat fra bestyrelsesmøde 29. januar 2026 – CyberBridge
    jan 29, 2026 | Referater

    Dato: 29. januar 2026 kl. 10:00
    Referent: Monnieh Petersen
    Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Anders Kirkhoff, Monnieh Petersen
    Afbud:

    Sammenfatning

    Mødet omhandlede økonomisk status og behov for budgetlægning for 2026, afklaring af roller mellem turneringsudvalg og bestyrelse samt status på jule- og nytårsturneringer.
    Der blev desuden drøftet deltagelse i Bridgefestival 2026 og nedsat et særskilt udvalg hertil.
    Af hensyn til stabil drift besluttes det at lukke uglefunktionen, da tekniske udfordringer skaber gentagne problemer for deltagerne.

    Indhold

    1. Gennemgang af budget – aktuelt overskud på ca. 6.000 kr. Der skal udarbejdes budget for 2026.
    2. Roller og ansvarsfordeling mellem turneringsudvalg og bestyrelse drøftes.
    3. Status på jule- og nytårsturneringer: Præmieuddelinger flyttes til om aftenen i stedet for om eftermiddagen, da der var større tilslutning om aftenen.
    4. Bridgefestival 2026: Anne Marie og Niels har haft møde med Andreas Plejdrup, som viste stor interesse for CyberBridge. Der nedsættes et Bridgefestival-udvalg bestående af Anders, Monnieh og Claus.
    5. Muligt tilskud til Philipson Wine drøftes på næste bestyrelsesmøde.
    6. Uglefunktionen lukkes, da tekniske problemer medfører gentagne afbrydelser, hvor spillere falder af. Stabilitet prioriteres frem for brug af ugler.
    7. Næste bestyrelsesmøde afholdes tirsdag den 10. februar 2026 kl. 10:00.

    Referat fra bestyrelsesmøde 3. december 2025 – CyberBridge

    dec 3, 2025 | Referater

    Dato: 3. december 2025 kl. 10:00
    Referent: Monnieh Petersen
    Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Monnieh Petersen
    Afbud: Anders Kirkhoff

    Sammenfatning

    Mødet omhandlede økonomisk status, beslutning om at gå over til én række i hele ugen, justering af retningslinjer samt plan for månedsturneringer og annoncering.
    5–10-minutters-reglen udgår, da én række ikke afhænger af tidsstyring.
    Der blev drøftet håndtering af spørgsmål i debatten samt plan for både de almindelige aftenturneringer og nytårsaktiviteterne.

    Indhold

    1. Referat er godkendt.
    2. Økonomi: Overskuddet er på 13.000 kr. pr. dags dato for i år.
    3. Der spilles kun i én række hele ugen, der ikke er tilslutning til to rækker. Søndag bliver åbent for alle, et var oprindelig tiltænkt b-rækken, men vi må konstatere at der ikke er tilslutning til denne form. Der spilles kl. 13:00.
    4. Præmier til månedsvinderne — Claus inddrages i udarbejdelsen af dette.
    5. Status på månedsturneringer: Vi kører en landsdækkende annoncekampagne for at tiltrække flere spillere.
    6. 5–10-minutters-reglen udgår, da vi nu kun spiller i én række.
    7. Håndtering af spørgsmål stillet i debatten drøftet.
    8. Vi fortsætter med turneringer kl. 19:00 som åbent hus-turneringer, som vi plejer — også selvom jule- og nytårsturneringerne kører samtidig.
    9. Hvis Ole siger ja, vil vi gerne afholde en nytårsturnering den 31. december kl. 20:00.

    Næste bestyrelsesmøde afholdes Torsdag d. 29. Januar kl. 10:00

    Referat fra bestyrelsesmøde 5. november 2025 – CyberBridge

    Referat fra bestyrelsesmøde 5. november 2025 – CyberBridge
    nov 5, 2025 | Referater

    Dato: 5. november 2025 kl. 10:00
    Referent: Monnieh Petersen
    Tilstede: Anne Marie Jessen, Preben Thaarup, Søren Ahlburg, Niels Hornekær, Monnieh Petersen, Claus Jensen.
    Afbud: Anders Kirkhoff

    Sammenfatning

    Mødet fokuserede på ændringer i retningslinjer, økonomisk status og planlægning af kommende turneringer og undervisning.
    CyberBridge har opnået et pænt overskud i stedet for det forventede underskud, primært på grund af stigende medlemstal.
    Der blev truffet beslutninger om jule- og nytårsturneringer, opstart af begynderundervisning i januar samt håndtering af rækker og 10-minutters-reglen.
    Sponsorater udgår fremover, men der overvejes støtte til Svendborg.

    Indhold

    1. Referat fra 19. august er godkendt – dog starter undervisningen først op fra januar.
    2. Formulering i retningslinjer ændres.
    3. Statusopgørelse og balance for CyberBridge viser et pænt overskud i stedet for det budgetterede underskud på 30.000 kr., primært som følge af større medlemstilgang.
    4. Vi afholder julehandicapturneringer fra 15 – 21. december begge dage incl.. Alle dage afholdes turneringerne klokken 19.00, dog ikke søndag den 21. december, her afholdes turneringen klokken 13.00. Der vil være præmier til bedste handicapforbedring (300-200-100 kr. pr.par). Udregning foretages via Niels Hornekærs handicapberegning. At vi vælger Niels`s beregning er for at undgå ventetid på beregningen hos DBF.
    5. Sponsorater udgår fremover, men der overvejes et muligt bidrag til Svendborg.
    6. Begynderundervisning starter 4. januar 2026. Forløbet består af 12 gange og koster 1.000 kr.
    7. Ole Christensen starter undervisning fredag 2. januar 2026 kl. 18:30 og fortsætter herefter hver fredag indtil videre.
    8. Nytårshandicapturnering afholdes 27.–31. december kl. 13:00 med præmier 300-200-100 kr. pr. par. Udregning foretages via Niels H.s handicapberegning.
    9. Hvis der kan samles 9 borde, spilles med 5 borde i den ene række og 4 i den anden. TU-L har mandat til at flytte et eller flere par fra den ene række til den anden.
    10. 10-minutters-reglen fastholdes – bordene lukker kl. 18:50. Hvis der ikke er nok deltagere, aflyses turneringen.
    11. Tilslutningen til to rækker vurderes som lav. Der spilles fortsat med to rækker frem til 1. december; hvis deltagelsen ikke øges, overgår vi til én række.
    12. Næste bestyrelsesmøde afholdes onsdag 3. december 2025 kl. 10:00.

    Referat fra bestyrelsesmøde 1. oktober 2025 – CyberBridge

    Referat fra bestyrelsesmøde 1. oktober 2025 – CyberBridge
    Cyberbridge | Referater

    Dato: 1. oktober 2025 kl. 10:00
    Referent: Monnieh Petersen
    Tilstede: Anne Marie Jessen, Preben Thaarup, Søren Ahlburg, Niels Hornekær, Monnieh Petersen, Claus Jensen
    Afbud: Anders Kirkhoff

    Sammenfatning

    Mødet omhandlede fortsat arbejde med momsafklaring, økonomisystem og betalingsløsning, samt status på det nye turneringssystem, der skal erstatte Mbridge.
    Der blev drøftet undervisning af begyndere, annoncering for nye medlemmer og retningslinjer for turneringsledere.
    Anne Marie følger op på spørgeundersøgelse blandt udmeldte medlemmer, og Claus undersøger muligheder for online betaling, særligt for udenlandske gæster.

    Indhold

    1. Referat er godkendt.
    2. Moms på tankesport, betalingsløsning Stripe, mulighed for at gå ind under e-sport, samt behov for at effektivisere økonomisystemet.
    3. Samarbejde om IT på tværs med bridgeklubber – Niels har taget kontakt til Bent Beneman Bischoff omkring det.
    4. Hvis der kommer moms, skal vi kigge på medlemskab, som skal pålægges moms fra 1. januar 2026.
    5. Tilfredshedsundersøgelse blandt udmeldte medlemmer – vi har fået svar tilbage fra nogle af dem, der har meldt sig ud.
    6. Nyt system, der skal erstatte Mbridge. Niels har udviklet et system, som automatisk kan opdatere tilmeldinger og resultater på en lettere måde.
    7. Undervisning af begyndere starter i november – 12 gange, første gang 500 kr. Landsdækkende begynderturneringer afholdes den første søndag i måneden.
    8. Forslag fra medlem om undervisning bliver skubbet, da der er mange andre ting i gang. I mellemtiden henvises til Prebens hjørne.
    9. Bestyrelsen svarer som udgangspunkt ikke i debatten. Henvendelser skal ske via Spørgsmål til bestyrelsen, som ikke er et debatforum.
    10. 10-minutters-reglen skal overholdes, og turneringsledere skal slå rækkerne sammen, hvis der er under 9 borde. Der udsendes mail til turneringsledere med præcisering af retningslinjer.
    11. Der oprettes en B-række om søndagen, hvor der spilles kl. 10:00. Under 21+ i gennemsnit henvises til Distrikt Syd.
    12. Spørgeundersøgelse til udmeldte medlemmer – Anne Marie følger op.
    13. Online betaling skal findes en løsning på, især for udenlandske gæster, der ønsker at spille på CyberBridge. Claus undersøger.
    14. Annoncering for CyberBridge igangsættes i oktober med henblik på at tiltrække nye medlemmer.
    15. Næste bestyrelsesmøde afholdes 5. november 2025 kl. 10:00.