Åbning 2 klør – bridge

Published | mar 14, 2026

Åbning 2♣ er en af de stærkeste meldinger i bridge – og samtidig en af dem, der oftest bliver misforstået eller brugt forkert.
Meldingen skal enten vise en meget stærk sanshånd eller en hånd med en næsten selvspillende farve, hvor modparten ikke må få lov til at passe meldingerne ned på et lavt trin.

I denne artikel gennemgår Preben, hvornår en hånd faktisk er stærk nok til en 2♣-åbning, og hvornår man i stedet bør åbne på 1-trinet eller vise hånden som en sanshånd.
Samtidig ser han på, hvordan man kan bruge overføringsmeldinger efter 2♣, så svarer lettere kan beskrive selv meget svage hænder – og makkerskabet dermed undgår at havne for højt i meldingerne.

Artiklen viser også, hvordan små justeringer i systemet kan gøre det langt lettere at finde de rigtige kontrakter i praksis.

Åbning 2KL -Bør vise et UT-interval eller en stærk hånd med næsten selvspillende farve. Altså er EKxxx ikke nok til at være
selvspillende. En næsten selvspillende farve er mindst EDBxxx.


To-farvede hænder bør principielt ikke åbnes 2KL, da man ofte har problemer med at vise den anden farve.
Hvis du er så stærk, at du ikke tør åbne på 1-trinet (med risiko for PAS rundt) så skal du mindst have 5-5 i
de to farver og højst tre tabere, f.eks. x, EDBxx, EKDxx, Ex.


Hvis ikke din hånd kan leve op til disse krav, bør du åbne på 1-trinet eller vise hånden som en UT-hånd.
x, EDBxx, EDBx, EDx bør åbnes 1HJ og Kx, EDBxx, EDBx, Ex bør åbnes som en stærk UT-hånd.


Mange åbner med 2UT med 20-21HP og viser 22-23hp ved at gå via 2KL og derefter 2UT. Prøv at bytte om på
disse intervaller. Hvis makker har en ultra-svag hånd, er det nemmere for ham at vise xx, Bxxxxx, xx, xxx på åbners
2KL i stedet for 2UT.


Skulle du åbne med 2UT og makker overfører med 3RU til sin HJ-farve. Så spiller mange med at åbners 3HJ
viser mindst tre hjerter og 3UT viser to hjerter. Byt om på disse. Hvad skal den stakkels svarer melde efter
2UT-3RU, 3UT-?. Nu er der ikke stor chance for at vinde 4HJ med xx, Bxxxxx, xx, xxx ovf en 20-21 UT og 3UT er
endnu værre.
Men hvis åbners 3HJ viser HJ-xx, så kan svarer passe på et trin lavere og på åbners 3UT, som nu viser mindst
tre hjerter, så er der jo større chance for at vinde 4HJ på en 6-3-fit i HJ.

Endnu bedre ! I stedet for at bruge 2RU som relæ, så meld som om makker har åbnet 1UT. Åbners 2KL viser jo
i 90% af tilfældene en UT-hånd, så overføringsmeldinger ville være logisk. Efter åbners 2KL bør 2RU være
overføring til HJ og 2HJ = overføring til SP. Så har svarer mulighed for at passe åbners 2HJ på sin xx, Bxxxxx, xx, xxx.

Åbner adlyder overføringen med 20-21UT. Springer til 3 i makkers farve med 4-farve-støtte og 20-21.
Melder 2UT med 24-25hp og cuebidder i 4minor med 24-25hp og 4-farve-støtte.
På svarers HHxxxx melder åbner naturligvis udgang/3UT.
Prisen for dette lækre overføringssystem er relæ-meldingen 2SP. Nu skal åbner på 3-trinet for at vise egen
MAJOR-farve. Men hvis man bare aftaler, at åbners 3MA her viser 10 stik, så har det ikke kostet noget.

Dagens spil fra Cyber d. 12.03.26:
https://play.realbridge.online/dy.html?p=260312121357&q=WM7iEgGaO3Zr#3r10

Åbner har EDT, EKTxxx, EKT, x og vælger at åbne 2KL, med den hensigt at vise egen selvspillende farve med 10 stik.
Men da svarer overfører med 2HJ til sin SP-farve, skifter åbner mening og viser sin hånd som em 20-21UT med 2SP.
Svarer fortsætter med 2UT, som viser en jævn positiv hånd med 5SP. Åbner viser sin gode 3-farve-støtte med 3SP
og svarer melder 4UT efter esser og får svaret 5RU = 3 esser. Herefter spørges med 5HJ om åbner har SP-Dame.
Åbner viser SP-dame + kontrol i KL med 6KL og I ender i 6SP, der nemt tager 12 stik.

Som eksemplet fra CyberBridge viser, kan en veldefineret 2♣-struktur gøre en stor forskel i meldingerne.
Når begge spillere ved præcis, hvad meldingerne betyder, bliver det langt lettere at finde de rigtige fits og nå frem til de gode slemkontrakter.

Pointen er ikke nødvendigvis at ændre hele sit system – men at tænke over logikken i meldingerne.
Hvis både åbner og svarer har klare aftaler om, hvad 2♣ viser, og hvordan svarsystemet fungerer, bliver meldingerne både mere præcise og mere fleksible.

Og som dagens spil viser:
Når samarbejdet fungerer, kan selv en tilsyneladende kompliceret hånd ende i den helt rigtige kontrakt.

Andre artikler fra Prebens Hjørne

Om Cyberbridge

CyberBridge er Danmarks største online bridgeklub med mere end 200 medlemmer.
Vi spiller online turneringer alle ugens dage, og vores fællesskab rummer både begyndere, letøvede og erfarne spillere.

Vi medlem af Danmarks Bridge Forbund

Begynderundervisning i bridge - om cyberbridge