Udspil mod Sans og farve. Det første kort i et bridgespil kan få langt større betydning, end man umiddelbart tror. Et godt udspil kan være starten på at sætte kontrakten, mens et uheldigt udspil kan forære spillefører det stik, der mangler.

Derfor handler udspil mod Sans og farve ikke blot om at lære en række regler udenad. Du skal først og fremmest lære at læse meldeforløbet og bruge de informationer, du allerede har fået.

Det er en af hovedpointerne fra Ole Christensens undervisning i bridge: Lyt til meldingerne, før du beslutter dig.

Som Ole understreger, kan der ligge mange stik i selve udspillet, og det kan i sidste ende være afgørende for, om kontrakten vinder eller går ned.

Hent hæfte med guide og øvelser til udspil mod Sans og farve.

Udspil mod Sans og farve begynder med meldeforløbet

Inden du rører et kort, bør du tænke tilbage på meldingerne.

Hvad har modstanderne fortalt om deres hænder? Har makker meldt en farve? Har bordet vist en lang sidefarve? Og tyder meldingerne på to jævne hænder?

Det er information, du kan bruge.

En vigtig pointe fra Ole er derfor, at meldeforløbet kommer før de automatiske udspilsregler.

Du bør samtidig stille dig selv et andet spørgsmål:

Er det min hånd eller makkers hånd, der skal skabe vores stik?

Har du selv en god hånd med en stærk farve, kan du have grund til at spille aktivt og forsøge at rejse dine egne stik. Sidder du derimod med meget lidt, er sandsynligheden større for, at makker har de kort, som skal skabe modspillets stik.

Så gælder det om at hjælpe makker.

Lær mere om modspil i bridge

Udspil mod Sans og farve kræver forskellige strategier

Der er en grundlæggende forskel på at spille ud mod en sanskontrakt og mod en farvekontrakt.

Mod sans er et vigtigt mål ofte at få rejst en langfarve. Har du en god femfarve, kan den derfor være langt mere interessant end en firefarve. Ole fremhæver også fjerdehøjeste som en central aftale ved udspil fra en længere farve.

Samtidig skal du stadig lytte til meldingerne.

Et eksempel fra undervisningen er meldeforløbet 1 sans – 3 sans. Her har svarhånden ikke vist en majorfarve. Hvis du ikke selv har en oplagt aktiv farve, peger Ole på den dårligste major som en interessant mulighed, fordi makker dermed oftere kan have værdier og længde dér.

Mod en farvekontrakt ændrer situationen sig.

Her kan spillefører trumfe, og derfor skal du være mere forsigtig med uden videre at åbne nye farver. Et neutralt udspil kan nogle gange være langt bedre end et aggressivt forsøg på straks at skabe stik.

Det er netop derfor, man ikke kan behandle udspil mod sans og farve ens.

Udspil mod Sans og farve – husk makkers farve

Har makker meldt en farve, har du fået et meget stærkt fingerpeg om udspillet.

Ole formulerer princippet meget enkelt: Man får sjældent skældud for at spille ud i makkers farve.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du aldrig må vælge noget andet. Meldeforløbet og din hånd kan give en god grund til det. Men makkers indmelding skal indgå tungt i overvejelserne.

Her bliver aftalerne om hvilket kort du spiller også vigtige.

I Oles gennemgang spilles et lille kort fra to små kort i makkers farve. Det adskiller sig fra hans aftale uden for makkers farve, hvor toppen af en doubleton spilles.

Det samme gælder, hvis du har en honnør tredje i makkers farve. Her advarer Ole mod fristelsen til automatisk at lægge honnøren på bordet. I den gennemgåede aftale spilles et lille kort, så makker får information om farven.

Det understreger en vigtig detalje:

Et udspil skal ikke kun forsøge at tage stik. Det skal også fortælle makker noget om din hånd.

Bliv bedre til makkersamarbejdet i bridge

Udspil mod Sans og farve fra sekvenser og honnører

Når farven er valgt, kommer næste spørgsmål:

Hvilket kort skal du spille?

Har du en regulær honnørsekvens, er valget ofte enkelt. Fra eksempelvis K-D-B-x-x spiller du toppen af sekvensen – altså kongen.

Ole gennemgår også brudte og interne sekvenser. Fra eksempelvis D-B-9-x-x kan damen spilles, fordi nieren støtter sekvensen. Fra en intern sekvens som K-B-10-x-x spilles bonden.

Men pas på med at gøre enhver kombination af to honnører til et sekvensudspil.

Et af Oles markante eksempler er K-D-9-x. Her anbefaler han et lille kort frem for kongen. Pointen er, at K-D alene ikke behandles som den samme solide sekvens som K-D-B. Det er en af de fejl, han fremhæver, at mange bridgespillere begår.

Mod sans kan du desuden tillade dig at underspille en honnør for at forsøge at rejse en langfarve. Den strategi skal ikke uden videre overføres til en farvekontrakt.

Udspil mod Sans og farve – singleton, doubleton eller trumf?

Når kontrakten er i farve, bliver korte farver naturligt interessante.

En singleton kan være et meget aktivt udspil. Ideen er oplagt: Kan makker komme ind, kan du måske senere få en trumfning.

Men Ole advarer kraftigt mod automatisk at tænke det samme om en doubleton. I undervisningen fortæller han, at han som udgangspunkt forsøger at undgå udspil fra doubleton, medmindre der er en særlig grund – eksempelvis at det er makkers farve.

Og hvad med trumf?

Mange bridgespillere er tilbageholdende med at spille trumf ud, men ifølge Ole kan det ofte være et ganske fornuftigt og sikkert valg mod en farvekontrakt.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis meldeforløbet antyder, at modstanderne vil forsøge at krydstrumfe. Her kan et trumfudspil være med til at fjerne trumfer fra bordet og begrænse spilleførers muligheder. Omvendt fraråder Ole som udgangspunkt trumfudspil fra en singleton.

Har du fire trumfer, kan en anden strategi være at forsøge at tvinge spillefører til at trumfe ved at fortsætte en langfarve. Dermed kan modspillet i nogle tilfælde få kontrol over trumffarven.

Udspil mod Sans og farve bliver bedre, når du øver beslutningen

Der findes mange regler om udspil i bridge. Men den vigtigste læring fra Oles gennemgang er måske, at reglerne ikke bør bruges mekanisk.

Begynd i stedet med en fast tankegang:

1. Lyt til hele meldeforløbet.
2. Se på kontrakten – er det sans eller farve?
3. Vurder, om udspillet skal være aktivt eller passivt.
4. Spørg, om det er dine eller makkers kort, der skal skabe stikkene.
5. Vælg først farven og derefter det kort, der bedst beskriver hånden for makker.

Et godt eksempel er situationen, hvor bordet har vist en lang sidefarve. Her kan der være travlt: Hvis spillefører snart kan kaste tabere på den lange farve, kan modspillet være nødt til at angribe aktivt i en umeldt farve.

Omvendt kan et neutralt udspil være det rigtige, når der ikke er nogen grund til selv at åbne en farve for spillefører. I en af øvelserne når Ole netop frem til trumfudspillet, fordi makker næppe har mange point, og modspillet derfor ikke skal åbne en ny farve for modstanderne.

Det er denne vurdering, der gør udspillet til meget mere end et spørgsmål om at huske regler.

Jo mere du træner situationerne sammen med din makker, desto nemmere bliver beslutningerne også ved bordet. Aftal eksempelvis, hvordan I spiller fra sekvenser, hvad et lille kort i makkers farve viser, og hvilke længde- og kaldsignaler I bruger.

Øv dig på flere bridgesituationer

Det vigtigste at tage med til bridgebordet

Når du næste gang skal finde udspil mod Sans og farve, så undgå at spørge: Hvilken regel skal jeg bruge?

Start i stedet med: Hvad har meldingerne fortalt mig?

Det er netop Oles gennemgående budskab. Et godt udspil bygger på information. Meldeforløbet, kontrakten, din egen hånd og makkers meldinger skal tilsammen føre dig frem til dit valg.

Og først derefter vælger du det kort, der bedst fortæller makker, hvad du har.

Det er sådan, de gode udspilsvaner bliver bygget – ét spil ad gangen.