Referat bestyrelsesmøde søndag den 4. maj 2025 klokken 10.30

Published | maj 4, 2025

Alle bestyrelsesmedlemmer og suppleant Monnieh Petersen deltog i mødet.

Referent: Anne Marie Jessen

Omdrejningspunktet for dette bestyrelsesmøde er markedsføringsplaner og indføring af ny platform.

  • Cyberbridge blev dannet i 2021 af Claus Jensen og Peter Basse. I dag har vi 181 medlemmer, hvoraf få (ca 25 medlemmer) er primær medlem. Det er begrænset hvor mange penge der er brugt til markedsføring. Af markedsføringsaktiviteter kan nævnes 200 flyers til bridgefestival, reklame gennem Dansk Bridgeforbund og arrangering af onlineturnering i forbindelse med bridgefestival, første gang i 2024. Markedsføring af Cyberbridge sker også i forbindelse med undervisning af nye bridgespillere som vi hjælper Dansk Bridgeforbund med.
  • Indtil dato har vi i 2025 brugt ca 3000 kr. på markedsføring (annoncering i Dansk Bridgeforbunds hæfte). Vores markedsføringsbudget er på 15.000 kr.. I dette tal er der dog også andre udgifter. Ved næste bestyrelsesmøde vil vi dele udgiftsposterne, således at det fremgår hvad der er til markedsføring og hvad der er til andet.
  • Vi ønsker at ligge øverst når der på nettet søges på onlinebridge og derudover igangsætter vi en ny platform både til markedsføring og til brugere (bestyrelse, medlemmer og nye medlemmer). Vi har sagt ok til at igangsætning af ny platform gøres nu.
  • Udgifter til den nye platform udgør følgende: Hosting Nordicway 348 kr. om året (det første år 210 kr.), Fluent CRM 870 kr. årligt, Fluent Forms 1320 kr. i engangsudgift, da vi køber det for livstid , Fluent Comment 2.620 kr. i engangsudgift, da vi køber det for livstid. Annoncering koster mellem 1.500 kr- og 2.500 kr. alt efter hvor meget annoncering vi arbejder med. På dagens møde besluttede vi at flytte til Nordicway. Monnieh, Claus og Niels arbejder sammen om opgaven og målet er at vi start juni er klar til brug for bestående medlemmer og i løbet af august er det målet at vi er klar til endelig udrulning for alle.
  • På mødet besluttede vi at Monnieh overgår fra suppleant til bestyrelsesmedlem. Niels retter til på hjemmesiden. Husk også at rette Monniehs navn på hjemmesiden.
  • Vi besluttede at Preben Thaarup deltager ved formandsbridge onsdag den 7.5.2025.
  • Næste bestyrelsesmøde er søndag den 18. maj klokken 10.30.
Monnieh Petersen - Markedsføring, undervisning og kommunikations ansvarlig
info@maxad.dk  Web   More Posts

Jeg er medlem af Cyberbridges bestyrelse og spiller til dagligt i Kolding bridgeklub

Som en del af bestyrelsen i Cyberbridge arbejder vi aktivt for at fremme interessen for online bridge og tiltrække nye medlemmer til klubben. Vi har skabt et stærkt fællesskab, der ikke kun støtter vores bestyrelsesarbejde, men også vores medlemmer.