Dato: 27. april 2026 kl. 15:15
Referent: Monnieh Petersen
Tilstede: Niels Hornekær, Anne Marie Jessen, Henrik Aarøe, Claus Jensen, Preben Thaarup, Monnieh Petersen
Afbud: Lars Ulrich Henriksen
Sammenfatning
Mødet omhandlede opfølgning på generalforsamlingen samt konstituering af den nye bestyrelse.
Der blev behandlet forslag til guldturneringen og truffet beslutninger om format og præmier.
Derudover blev retningslinjer for turneringsarrangører færdiggjort samt nye initiativer i forbindelse med Bridgefestivalen igangsat.
Indhold
- Opsamling på generalforsamling samt konstituering af bestyrelsen:
Anne Marie er valgt som formand, Claus Jensen som kasserer, og Monnieh har overtaget rollen som næstformand efter Anders Kirkhoff. - Status på guldturnering samt forslag til bestyrelsen:
- Jesper Andersens forslag om styrkeopdelte rækker anvendes, såfremt der er tilstrækkelig tilmelding.
- Forslag om tilskud til medlemmer fravælges grundet den lave deltagerpris.
- Der gives præmie til bedste handicapforbedring uden for præmierækken. Ved flere rækker gives denne i hver række.
- Retningslinjer for turneringsafvikling til turneringsarrangører færdiggøres og udsendes.
- Der etableres fortsætterhold for begyndere.
- Bestilling af kuglepenne godkendes i forbindelse med Bridgefestivalen.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes mandag den 18. maj 2026 kl. 10:00.
CyberBridge er Danmarks største online bridgeklub med mere end 200 medlemmer.
Vi spiller online turneringer alle ugens dage, og vores fællesskab rummer både begyndere, letøvede og erfarne spillere.



