Referat af ordinær generalforsamling – Cyberbridge 24. April 2026

Published | apr 30, 2026

📅 24. april 2026
📍 Afholdt online via Teams

1. Valg af dirigent og referent

Peter Basse blev valgt som dirigent.
Margit Nørby blev valgt som referent.

2. Bestyrelsens beretning

Anne Marie Jessen fremlagde beretningen.

Beretningen indeholdt bl.a.:

  • Bridgefestivalmiddag gentages efter succes sidste år med 50 deltagere
  • Tilskud til hold fra Cyberbridge vurderes som fremadrettet
  • Ny platform og hjemmeside blev positivt modtaget
  • Cyberbridge ligger godt placeret i Googles søge resultater
  • Cyberbridge har startet undervisning for begyndere.
  • Tak til turneringsledere samt Ole for undervisning
  • Ny betalingsløsning er på plads
  • Forsøg med rækkeopdeling har ikke haft tilslutning
  • Jule- og nytårsturneringer var en succes og gentages
  • Medlemstallet er stigende

Bestyrelsens beretning blev godkendt.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab

Det fremlagte regnskab blev behandlet.

Det blev oplyst, at regnskabet ikke var revideret af valgt revisor, da både revisor og revisorsuppleant var trådt tilbage. Regnskabet var i stedet gennemgået af en revisor med relation til formanden.

Under eventuelt blev det foreslået, at regnskabet kunne godkendes uden yderligere gennemgang af ny revisor.

Regnskabet blev herefter endeligt godkendt af generalforsamlingen.

4. Godkendelse af budget

Budget for 2026 blev fremlagt.

Et medlem stillede spørgsmål til det budgetterede underskud og henviste til, at der i det foregående år ligeledes var budgetteret med underskud, men året endte med et overskud.

Budgettet blev herefter drøftet.

Budget for 2026 blev godkendt.

5. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslog følgende kontingent:

  • 600 kr. for primært medlemskab
  • 300 kr. for klubmedlemskab

Et medlem foreslog at nedsætte kontingentet for primært medlemskab til 540 kr.

Forslaget blev ikke vedtaget.

Bestyrelsens forslag om uændret kontingent blev herefter vedtaget.

6. Indkomne forslag

6.1 Forslag fra Leif 

a) Regler for tilskud til turneringsdeltagergebyr og medlemsarrangement
Forslaget blev behandlet og ikke vedtaget.

b) Klubparmesterskabsturnering
Forslaget blev trukket tilbage.
Turneringsudvalg vil arbejde videre med at få gennemført parmesterskab.

6.2 Forslag fra Janne

a) Mulighed for at ugle
Forslaget blev trukket tilbage.

b) Parturnering over flere aftener
Forslaget blev trukket tilbage.
Turneringsudvalget vil arbejde videre med at få etableret sådanne turneringer.

7. Bestyrelsens forslag til nye vedtægter

Dirigenten valgte at behandle punktet efter gennemgang af punkterne 1–6.

Der blev stillet spørgsmål til forslaget, herunder til ændringen om, at bestyrelsen fremover konstituerer sig selv.

Et medlem frarådede at stemme for forslaget med henvisning til denne ændring.

Et medlem gjorde indsigelse mod behandlingen af punktet og anførte, at forslaget efter hans opfattelse ikke kunne vedtages, da behandlingen ikke fulgte den udsendte dagsorden.

Afstemning – 1. runde

Forslaget om nye vedtægter blev sat til afstemning og vedtaget.

Indsigelse vedrørende fuldmagter

Efter afstemningen gjorde Leif Knudsen opmærksom på, at vedtægterne foreskriver, at der kun må stemmes med én fuldmagt pr. person.

Afstemning – 2. runde

På den baggrund blev afstemningen gennemført på ny.

Forslaget blev igen vedtaget med det krævede flertal (2/3).

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer

(Fortsat efter vedtagelse af nye vedtægter)

  • Anne Marie Jessen blev genvalgt
  • Niels Hornekær blev genvalgt
  • Lars Ulrich Henriksen blev valgt som bestyrelsesmedlem

9. Valg af suppleanter

  • Jens Astrup blev valgt som suppleant

10. Valg af revisor og revisorsuppleant

  • Vera Pedersen blev valgt som revisor
  • Anne Mette Jensen blev valgt som revisorsuppleant

11. Eventuelt

Der blev drøftet enkelte forhold, herunder regnskabets godkendelse.

Der blev ikke truffet yderligere beslutninger.

24. april 2026

Monnieh Petersen - Markedsføring, undervisning og kommunikations ansvarlig

CyberBridge er Danmarks største online bridgeklub med mere end 200 medlemmer.

Vi spiller online turneringer alle ugens dage, og vores fællesskab rummer både begyndere, letøvede og erfarne spillere.